En telefonkonsultation er for dig der ønsker hjælp til specifikke hudproblemer eller bekymringer med din hud. Det kan også være, at du ønsker min hjælp til at finde de rette produkter til din hud, eller ønsker hjælp til hvordan du præcis skal anvende dine produkter derhjemme, så du opnår ønskede resultater. Hvis du har problemer med din hud, kan du med fordel forinden din konsultation, sende en email til bs@bs-hudpleje.dk, hvor du vedhæfter billeder af din hud inkl. eventuelle problemområder. På den måde kan jeg se din huds tilstand her og nu, og herefter afdække din huds behov for specifikke hudplejeprodukter.
Jeg tilbyder personlig rådgivning indenfor general hudpleje, hudplejerutiner og hjælp til specifikke hudproblemer, med afsæt i mine 20 års erfaring som professionel kosmetolog og klinikindehaver. Jeg tilbyder personlig rådgivning omkring produkter fra Murad, Elemental Herbology samt Aromatherapy Associates, og du har også mulighed for at købe produkter hos mig fra disse brands med levering i Ry og omegn. Bor du læmgere væk, finder vi en løsning på det.
I telefonsamtalen finder vi den rette løsning i forhold til hudplejeprodukter for dig og din hud, samt dine rutiner så det bliver så simpelt som muligt for dig. Når du anvender de rette produkter kan vi både vedligeholde huden samt afhjælpe, forbedre eller forebygge diverse udfordringer, og du vil opleve en sund, smuk og stærk hud.
Du får naturligvis grundig vejledning i hvordan du skal anvende de anbefalede produkter derhjemme, så du føler dig klædt godt på til at pleje din hud. En telefonkonsultation varer 30 min.
Ønsker du at booke en tid til en telefonkonsultation, bedes du sende en mail til bs@bs-hudpleje.dk.
Vær opmærksom på, at du i forbindelse med bookning af en telefonkonsultation, opkræves 350,- kr. inden konsultationen starter.
Jeg ringer dig op på dagen ,og det aftalte tidspunkt.
AFBUDSPOLITIK
Afbud eller ændringer i din aftale kan kun ske på mail bs@bs-hudpleje.dk hurtigst muligt og minimum 24 timer før din aftale. Ved for sent afbud eller udeblivelse/forsinkelse af besvarelse af opkald, vil beløbet ikke blive godtgjort.
Når du booker en tid accepterer du samtidig vores afbudspolitik.