Kære kunder
Klinikken på Skanderborgvej 10 i Ry er pr. 8. november 2024 lukket.
Selvom klinikken for behandlinger er lukket, så tilbyder jeg stadig personlig rådgivning og vejledning, ligesom du fortsat har mulighed for at købe produkter hos mig.
Ønsker du personlig rådgivning og vejledning, så kan du booke tid til en telefonkonsultation online når det passer dig døgnet rundt. En telefonkonsultation varer ca. 25 min. og koster 350,- kr. En telefonkonsultation inkluderer muligheden for, at du sender billeder af din hud, så jeg kan se nærmere på din hud og eventuelle bekymringer eller problemer. Det vil i alle tilfælde give mig de bedste forudsætninger, for at kunne rådgive og vejlede dig bedst muligt.
Ønsker du at købe produkter kan du finde alle produkter her på hjemmesiden. Når du har fundet de produkter du ønsker at købe, skal du blot trykke på knappen "bestil her". Herefter bliver du linket videre til klinikkens mailadresse, hvor du bedes notere varenummeret på de produkter du ønsker at købe. Levering af produkter er gratis i Ry, samt i en radius indenfor 2 km. fra Ry centrum når du handler produkter for minimum 800,- kr. Levering udenfor Ry kan ske fra 49,- kr.
Det har været en fantastisk rejse de seneste 14 år med klinikken, og jeg er dybt taknemmelig for de mange besøg gennem næsten 14 år. Tak for tilliden som er blevet vist mig, og for mange mindeværdige stunder som jeg tager med mig - tusind tak.
Hvis jeg en dag åbner klinik igen, så vil det blive annonceret her på hjemmesiden, samt på klinikkens Facebook side.
Hvis du har bedt mig om at blive skrevet op på en liste til en eventuel genåbning, så vil du blive kontaktet direkte som lovet.
Selvom det bliver et tak for nu i forhold til at komme og få professionelle, skræddersyede og resultatorienteret behandlinger i klinikken, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med personlig 1:1 telefonkonsultation, hvor du fortsat kan få min rådgivning og vejledning, ligesom det også fortsat er muligt at købe de samme resultatorienterede produkter hos mig.
Kærlig hilsen
Berit