CORONAVIRUS/COVID19

6. april 2020


Kære kunder

Jeg havde håbet... Og glædet mig....

Men desværre er påbuddet fra regeringen om lukningen af klinikken endnu engang forlænget. Selvom jeg havde forventet det, blev jeg alligevel ked af aftenens melding. 
Jeg ved nemlig at jeg kommer til at skuffe en masse søde kunder, som havde glædet sig til at komme til en behandling. Jeg kontakter jer hver især pr. telefon.

MEN - det vigtigste er at vi alle kommer så godt igennem det her som muligt. 

Tusind millioner tak for de opmuntrende ord og omsorg jeg bliver mødt med. Det varmer - tak!

Jeg fortsætter selvfølgelig med at komme med gode råd og inspiration på klinikkens Facebook side (Find linket længere på forsiden), og hvis du har brug for at komme i kontakt med mig, kan jeg kontaktes på tlf. 41 41 41 01 tirsdag ml. 14.00 - 15.00, eller ved at sende en mail til bs@bs-hudpleje.dk. Dog vil jeg lige gøre opmærksom på, at bookning af nye tider først er muligt, når klinikken igen er åben.

Pas på dig - så passer vi på hinanden 



Berit Sprogø - Indehaver





23. marts 2020

Kære kunder


Klinikken er fortsat midlertidig lukket

Regeringen har netop forlænget påbuddet om lukning. Det betyder at som det ser ud nu, åbner klinikken tidligst op igen den 14. april 2020.

Jeg kontakter hver og en som har booket en tid. Nye tidsbestillinger er igen muligt, lige så snart jeg får lov til at åbne klinikken. Klinikkens online-booking har jeg midlertidigt lukket for, da hele situationen om hvornår alting er i normal tilstand er meget usikker.

Jeg sender et nyhedsbrev ud, når klinikken og online booking igen er åben. 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbreve, så kan du nemt tilmelde dig via linket i menuen til ventre.
Du kan lige så nemt og hurtigt afmelde dig nyhedsbreve når Corona-krisen er slut, hvis du ikke finder nyhedsbrevene interessante.

Jeg opdaterer løbende på klinikkens Facebook side, som du kan følge ved at trykke på Facebook logoet længere nede på siden.

Jeg beklager dybt de gener det medfører, men jeg glæder mig til igen at byde dig velkommen, 
når vi får - og tro mig, det gør vi - styr på Covid19

Pas godt på dig selv - og hinanden!


De bedste tanker og kærligste hilsner

Berit Sprogø - Indehaver




19. marts 2020



Kære kunder

Klinikken er lukket for en periode....

 Jeg følger naturligvis regeringen og sundhedsstyrelsens påbud om lukning, og klinikken åbner derfor tidligst op igen 1. april 2020.
Jeg kontakter alle som har bestilt en tid, og så finder vi en ny tid når det igen er muligt at åbne klinikken. 

Nye tidsbestillinger er igen muligt, lige så snart klinikken igen er åben. 
Klinikkens online-booking har jeg midlertidigt lukket for, da hele situationen om hvornår alting er i normal tilstand er meget usikker.
Jeg sender et nyhedsbrev ud, når klinikken og online booking igen er åben. 
Er du ikke tilmeldt nyhedsbreve, så kan du nemt tilmelde dig via linket i menuen til ventre.
Du kan nemt og hurtigt afmelde dig nyhedsbreve når Coronakrisen er slut, hvis du ikke finder nyhedsbrevene interessante.

Jeg opdatere løbende på klinikkens Facebook side, som du kan følge ved at trykke på Facebook logoet længere nede på siden.

Jeg beklager dybt de gener det medfører, men j
eg glæder mig til igen at byde dig velkommen, 
når vi får - og tro mig, det gør vi - styr på Covid19

Pas godt på dig selv - og hinanden!



17. marts 2020

Kære kunder

Klinikken er som følge af Coronavirussen og regeringen samt sundhedsstyrelsens påbud lukket frem til og med 30. marts 2020.
Jeg kontakter alle som har bestilt en tid, og så finder vi en ny tid når det igen er muligt at åbne klinikken.

Hvis du mangler renseprodukter, peeling, serum, cremer, vitaminer eller olier, så leverer jeg gratis ud til dig hvis du bor i Ry.
Bor du ikke i Ry, kan jeg naturligvis sende produkterne til dig.
Du kan bestille produkter ved ringe til mig på tlf. 41 41 41 01 eller ved at sende en mail til bs@bs-hudpleje.dk.

Jeg opdatere løbende på klinikkens Facebook side, som du kan følge ved at trykke på Facebook logoet længere nede på siden.

Jeg glæder mig til igen at byde dig velkommen, når vi får - og tro mig, det gør vi - styr på Covid19



16. marts 2020

Kære kunder

Klinikken er som følge af Coronavirussen lukket i uge 12.
Som det ser ud indtil videre, er klinikken åben tirsdag og torsdag i uge 13 fra kl. 10.00 - 17.00 begge dage.

Hvis du mangler renseprodukter, peeling, serum, cremer, vitaminer eller olier, så leverer jeg gratis ud til dig hvis du bor i Ry.
Bor du ikke i Ry, kan jeg naturligvis sende produkterne til dig.
Du kan bestille produkter ved at ringe til mig på tlf. 41 41 41 01 eller ved at sende en mail til bs@bs-hudpleje.dk.

Jeg opdatere løbende på klinikkens Facebook side, som du kan følge ved at trykke på Facebook logoet på hjemmesidens forside. 


Jeg glæder mig til igen at byde dig velkommen, når vi får - og tro mig, det gør vi - styr på Covid19



12. marts 2020                                            CORONAVIRUS/COVID19


JEG LUKKER IKKE NED - MEN JEG PASSER PÅ DIG, MIG SELV OG SÅRBARE MENNESKER MED NEDSAT LUNGEFUNKTION OG IMMUNFORSVAR!

Jeg er i klinikken og fortsætter indtil videre behandlinger som sædvanligt. Jeg har altid prioriteret hygiejne højt, og hygiejnen vil nu blive yderligere skærpet. Jeg kogevasker som altid håndklæder og lagener, bruger handsker, spritter hænder og håndtagene i hele klinikken vil nu blive afsprittet efter hver eneste kunde så du kan være tryg ved at komme her. 

Jeg har stillet håndsprit frem, og beder derfor alle der besøger klinikken om at vaske hænder og benytte håndsprit så snart du kommer. Jeg beklager naturligvis at jeg lige i øjeblikket ikke kan byde dig velkommen med mit sædvanlige håndtryk, men jeg håber på din forståelse idet jeg følger sundhedsstyrelsens anvisninger om hygiejne, og ønsker at reducere risikoen for smittespredning.

Jeg vil bede dig aflyser dine tider, hvis du eller nogen i din nærmeste familie eller omgangskreds har været i de risikofyldte områder. Føler du dig sløj, er snottet, har feber eller influenza lignede symptomer, så skal du IKKE  komme til behandlingen. Når pandemien er ovre, bliver der masser af tid til forkælelse. 

HUSK at melde afbud hvis du har feber, er snottet eller sløj på tlf. 41 41 41 01.

Mangler du produkter og er nervøs for at komme i klinikken, kan du ringe til mig og bestille dine produkter, og så finder vi ud af hvordan vi kan løse det. Det kan evt. koordineres på den måde at jeg stiller en pose med det du ønsker at købe udenfor klinikken når jeg kan se du kommer - eller evt. kan vi aftale en tid, og så kan du betale via Mobilepay udenfor døren eller via bankoverførsel. Så behøver du ikke komme ind i klinikken. Hvis det ikke kan fungere for dig eller føles trygt, så ring til mig og vi finder en løsning på det.

Jeg følger naturligvis regeringen, sundhedsstyrelsen og hele Corona-sagen tæt, og håber inderligt at jeg og alle andre kommer igennem denne krise hurtigt, uden at ende med at skulle lukke vores virksomhed. Mine tanker går til alle smittede, folk med andre sygdomme som ikke vil kunne klare at blive smittet, og til alle små selvstændige virksomheder som går en rigtig hård tid i møde.

Jeg håber stadig der er nogle der tør komme og besøge klinikken - jeg gør i hvert fald alt hvad jeg kan for din, min og vores allesammens sikkerhed.

Kærlig hilsen 

Berit Sprogø


10. marts 2020

Foråret og sommeren er lige på trapperne, og det er tid til at passe godt på huden når solens stråler igen rammer din hud efter en lang mørk tid. Solcreme vil altid være mit bedste råd til at at undgå solskader som pigmentforandringer og forbrænding af huden.

Du kan også styrke og forberede huden til foråret og sommeren ved at supplere med et kosttilskud. Beauty Bear Tan vitamins forbereder huden til sommerens sol indefra. Tan vitamins er et ideelt tilskud til at opnå en perfekt vedvarende glød/farve ved at styrke huden indefra så pigmentforandringer beskyttes og holdes mest muligt i ro. 

Den glød/farve du opnår vil også holde længere.

Kosttilskuddet er ligeledes særdeles velegnet hvis du lider af soleksem, eller hvis du bliver hurtig forbrændt. Beautybear Tan er veganske og indeholder betacaroten og C-vitaminer. Du skal blot tygge 2 lækre gummies med ferskensmag dagligt 4-5 uger før soleksponering, og gerne fortsætte resten af solsæsonen.




20. februar 2019                                     Pleje af øjenomgivelser   
             

Vores hud omkring øjnene er mere tynd og følsom, og det er også her at de første ældningstegn viser sig. Det gør derfor en verden til forskel for hele dit ansigt, hvis du plejer dine øjenomgivelser med en god øjencreme. 

Den prisvindende Eye elexir fra Elemental Herbology indeholder den tredobbelte avancerede teknologi som hjælper med at reducere fine linjer og rynker, hævelser og mørke rande.
Nøgleingredienser: Peptider, kombucha og hematit.
Find Eye Elexir her i klinikken. Pris 380,-


10. december 2018
Escentric Molecules dufte

Første og anden generation - Molecule 01 og Molekyle 02

Jeg er vild med dem begge fordi de er diskrete, og ofte giver utallige komplimenter (det kan vi nok alle sammen lide). 01éren indeholder kun et enkelt molekyle, og danner din helt egen signatur duft når du har den på. 02éren indeholder kun duftstoffet ambra og har en frisk men samtidig blød og rund duft. 
Begge dufte har en lidt feremon-agtig effekt, da de er virkelig tiltrækkende. De SKAL prøves!




20. august 2018

Så er sommerferien slut

Sommerferien er for de fleste slut, og hverdagen kalder igen. Jeg håber du har haft en dejlig sommerferie, og nydt den helt fantastiske sommer vi har haft i år. Hvis du også oplever at din hud er tør efter sommeren kan en fugtgivende serum, maske og eksfoliering hjælpe din hud, så den igen får sin gød, spændstighed og elasticitet tilbage. Det er en god ide at søge professionel vejledning, så du kommer hjem med de produkter som passer til din hudtype, og til din huds tilstand som den er lige nu. 



24. maj 2018

                                                               Oplysning om opdatering af persondata

EU indfører pr. 25. maj 2018 nye regler om beskyttelse om persondata. 
Jeg kan oplyse at jeg - ligesom så mange andre virksomheder - har opdateret mine politikker i forhold til håndtering af personoplysninger.
Det betyder at jeg passer godt på dine personlige data.

 Jeg registrerer navn, adresse, emailadresse, telefonnummer samt oplysninger om gennemførte behandlinger og køb af produkter.  
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, omkring de persondata jeg har oprettet i mit system.

Såfremt du ønsker at trække din samtykke tilbage, kan du kontakte mig ved at sende en mail til bs@bs-hudpleje.dk.
Så vil jeg tage hånd om det med det samme.

                   ____________________________________________________________________________________________________________________



26. marts 2018                                  Nu kan du betale med mobilepay

Det er nu muligt at betale med mobilepay i klinikken. 
Jeg har samtidig valgt ikke at have en Dankort terminal, så derfor vil betalings mulighederne fremover være kontant og mobilepay.

Ved at indtaste de fem cifre er betalingen hurtigt klaret.



                                                                                                      
  62133


...........................................................................................................................................................................



september 2017

AROMATHERAPY ASSOCIATES


Der er nu kommet flere produkter fra dette eksklusive brand.
Serien arbejder på 2 plan. Det er sublim hudpleje, og udover det har det også indvirkning på det fysiske, mentale og følelsesmæssige plan.

Produkterne er uden kunstige farve -og tilsætningsstoffer, 
parfume, alkohol og mineralske olier. 
Alle produkter er økologiske, og produceret med fairtrade, og de lever op til kravene for at opnå den franske eco certificering.
Firmaet har dog valgt ikke at markedsføre sig i den retning.

Mange benytter sig allerede af de fantastiske badeolier, og deres gavnlige effekt for at opnå velvære, ro og overskud.
Som supplement til badeolierne er der nu kommer rollerballs, som kan bruges i løbet af dagen. Du kan således få terapi, og få ro og overblik igennem hele dagen. 
Kom ned i klinikken og find den duft som tiltrækker dig bedst.

Har du tør hud, og udfordringer med at finde en creme som giver nok fugt og næring, så findes der i denne serie en ekstremt nærende creme og olie.
Så kan din hud bedre klare sig igennem vinteren.